LED skrivebordslampe

Skrevet den 24. april 2008 i Design, Produkter | Ingen kommentarer »

Et norsk designfirma har genopfundet skrivebordslampe – den her er i hvert fald speciel.

Lampen bruger kun 5 watt og lyspanelet kan vinkles, så du selv kan bestemme hvordan lyset skal falde.

Se flere billeder og koncepter hos TRØKK16.

Set hos Inhabitat.

Sugerør med lys

Skrevet den 16. april 2008 i Design | Ingen kommentarer »

Koreanske designere har opfundet endnu en ting, som du bare ikke kan undvære: Et sugerør med indbygget lys!

Du tænder lyset i sugerøret ved at “knække” det. Så har du lys på caféen eller når du skal læse i sengen. Flamingo-kruset, som sugerøret sidder i, er en del af designet – og kruset kan ikke bruges til en jordbær-milkshake! “A sip of LIght” er måske ikke særlig praktisk, men et skægt eksempel på hvordan funktion og design kan smeltes sammen.

Set hos Yanko Design.

LED byggeklodser

Skrevet den 12. april 2008 i Computer, Design, Produkter | Ingen kommentarer »

Et japansk firma har udviklet et byggesæt af LED enheder, som kan sammensættes som du ønsker. Byggesættets lysshows kan programmeres, så kun fantasien sætter grænser for hvad der kan vises.

Prisen for 1 dags leje af sættet er 5.000 USD og dertil kommer programmering til 2.400 USD. Nok ikke lige noget private kaster sig over, men man kunne godt forestille sig, at firmaer på messer, tv-stationer og bands måske vil undersøge mulighederne for et anderledes lysshow.

Se flere billeder og video hos Gizmodo.com.

Makrolys til digitalkamera

Skrevet den 11. april 2008 i Produkter | Ingen kommentarer »

Når man vil lave makrobilleder med sit digitalkamera skal lyset være i orden. Godt lys skal fjerne skygger og hjælpe kameraet med at fokusere. Denne “ring” monteres mellem dit stativ og dit kamera – og så er du ellers klar til makro. Prisen er ca. 80 EUR.

Set hos GeekAlerts.

Tastatur med LED

Skrevet den 3. april 2008 i Computer, Design, Produkter | Ingen kommentarer »

Nu har du mulighed for at få et tastatur med LED-lys i tasterne. Ikke helt så lækkert (og dyrt) som Optimus Maximus tastaturet, men det er da en start…

Set hos Digitimes.

Verdens største LED-lysekrone

Skrevet den 1. april 2008 i Design | Ingen kommentarer »

Stanley-teatret i Utica i staten New York (det nordøstlige hjørne af USA) kan nu prale af at have verdens største lysekrone – og ikke nok med det – lysekronen er tilmed udstykket med LED-lys.

Der er anvendt 328 stk. Philips Luxeon, der samlet trækker 1120 watt – set i forhold almindelige glødepærer, der ville have brugt 7 gange så meget strøm. Det kan sammenlignes med 1 dyppekoger mod 17 køleskabe. Udover det lave strømforbrug glæder man sig over, at LED’erne holder op til 7½ gange længere inden de skal skiftes.

Lysekronen er lavet af stål, glas og akryl, er ca. 10,7 meter i diameter, ca. 5 meter høj og vejer omkring 3,5 ton.

Se billeder hos GizmoWatch og Meyda Tiffany.

Lampe-inspiration med LED-lys

Skrevet den 27. marts 2008 i Bolig, Design, Gør-det-selv | Ingen kommentarer »

Papirlanterne med LED-lysMiss Penguin skal giftes, og hun planlægger alt til mindste detalje. Hendes forslag til lysdekorationer er flotte og så simple, så alle kan være med.

Køb en stak papirlanterner i forskellige størrelser og nogle små LED-lys i forskellige farver. Lamperne kan evt. hænges op med fiskesnøre.

Se flere billeder og læs Miss Penguins blog på Weddingbee.

Vækning med lysende pude

Skrevet den 20. marts 2008 i Bolig, Produkter | Ingen kommentarer »

Bryder du dig ikke om at blive vækket af et larmende vækkeur? Så er puden her noget for dig.

Puden “glo Pillow” vækker dig stille og roligt ved hjælp af indbygget LED-lys. 40 minutter før du skal op, begynder puden at lyse svagt. Langsomt øges lysets styrke og til sidst vågner du roligt af dig selv. Desværre er puden endnu kun en prototype, men man kan da håbe, at den bliver sat i produktion.

Læs mere og se billeder hos LabConfidential.

Spotlys med bevægelsessensor

Skrevet den 15. marts 2008 i Bolig, Produkter | Ingen kommentarer »

Philips har produceret en lille smart lampe med bevægelsessensor, som kan benyttes overalt.

Philips SpotOn LED

Prisen hos Amazon ligger på ca. 13 USD. Se lampen hos GadgetGrid.

Stop, eller jeg lyser!

Skrevet den 13. marts 2008 i Produkter | Ingen kommentarer »

Om nogle år vil politiet måske trække et nyt våben – en LED Incapacitator. Lommelygten (som det reelt er), virker på en simpel måde: Lys på den person der skal pacificeres – og vedkommendes hjerne forstyrres så meget, så han/hun bliver utilpas og er nødt til at vende sig væk.

Egentlig er det en gammel nyhed, men nu har det amerikanske hjemmeværn købt et stort antal lygter for 800.000 USD. Indtil videre sælges lygten kun til myndighederne, men producenten har planer om at sælge til private. Der er vist udsigt til tumultariske scener, hvis en knægt får fingre en sådan en lygte…

Artikel og kort nyhedsindslag om lygten hos CBS.

Nørdet artikel om LED Incapacitator på Wikipedia.

FireStats icon Powered by FireStats