Arkiv for januar 2008

OL i Beijing – Vandkuben

Skrevet den 31. januar 2008 i Design, Infrastruktur | Ingen kommentarer »

Kineserne har til OL 2008 i Beijing opført en speciel indpakning til vandsportscentret, som allerede er døbt “Vandkuben”.

OL 2008 i Beijing, Vandsportscenter

Væggene og taget fylder op mod 80.000 m2 og indeholder ca. 440.000 dioder. Det kommer til at se rigtig flot ud om aftenen!

Læs mere og se flere billeder af boblebygningen:
Treehugger: The Water Cube, Bubble-Clad Olympic Wonder
The official website for the BEIJING 2008 Olympics Games

Multifarvet LED-pære – nu med fjernbetjening

Skrevet den 29. januar 2008 i Bolig, Design, Produkter | Ingen kommentarer »

Står du og mangler lys til dit mini-teater eller stemning til din stue, så overvej denne LED-pære.

Her får du 16 forskellige farver, der kan skifte automatisk på 4 måder. Og så kan det hele styres fra sofaen med en fjernbetjening. Du skal bare vælge en farve og trykke på fjernbetjeningen, som kan styre op til 10 pærer.

Stemningsbelysning for 50 USD hos ThinkGeek.

Cadillac først med helt LED-lygtehus

Skrevet den 29. januar 2008 i Motor, Produkter | Ingen kommentarer »

Cadillac Escalade Platinum er verdens første bil, hvor alle pærer i lygtehuset er LED. Ikke kun bremselys eller blinklys som mange andre bilfabrikanter har fremvist, men både blinklys og kort/langt lys.

Bilen kommer formentlig aldrig nogensinde til Danmark, men det interessante her er heller ikke bilen, men hvornår andre bilfabrikanter begynder at integrere LED-pærer i hele bilen.

Se bilen og savl på MotorAuthoritys hjemmeside.

Amerikansk by skal oplyses 100% af LED

Skrevet den 28. januar 2008 i Infrastruktur | Ingen kommentarer »

Den amerikanske by Ann Arbor bliver den første by i USA, som skal oplyses 100% af LED-lys.

I første omgang er det dog kun indre by, hvor gadebelysningen skal skiftes ud til LED-baserede lamper. Man begynder i starten af februar og regner med at den første del af projektet har betalt sig selv tilbage i løbet af 3,8 år. I løbet af de kommende to år skal resten af byen “konverteres”.

LED-lamperne lyser typisk fem gange længere end de pærer de erstatter og strømforbruget er mindre end halvdelen af det nuværende.

Man håber at projektet vil halvere byens energiforbrug til gadebelysning – en reduktion på 2425 tons CO2 svarende til 400 færre biler pr. år. Andre byer som Raleigh og Toronto er også med på LED-bølgen.

Ann Arbor ligger i staten Michigan i den nord-østlige del af USA og svarer i indbyggertal til Aalborg.

Læs mere og se billeder på Inhabitat og MetaEfficient.

Lysende pæretræ til stuen

Skrevet den 28. januar 2008 i Bolig, Design, Produkter | Ingen kommentarer »

Var det noget med et lysende pæretræ til stuen? Nick Foley, der læser Industriel Design, har skabt en speciel multi-lampe – lampen har simpelthen form som et pæretræ og pærerne kan plukkes fra træet.

Frugterne er LED-lys og kan medbringes alle steder, hvor man behøver lys. Pærernes 10 stk. ultra bright LED’er lyser i 1 time og genoplades blot ved at hænge dem tilbage på træet. En kraftig magnet sørger for at frugterne ikke falder på jorden…

Hvis træet går i produktion bliver prisen sikkert høj, men hvem vil ikke gerne have noget naboen ikke har :-) .

Se Nick Foleys LED-pæretræ.

Pandelamper fra Fenix

Skrevet den 27. januar 2008 i Produkter | Ingen kommentarer »

Ifølge den danske importør af Fenix lommelygter sender Fenix flere produktnyheder på markedet i løbet af 2008. Bl.a. en produktserie med pandelamper. Det bliver interessant at se de nye lygter tage kampen op med de eksisterende mærker.

Bedste lommelygter i 2008

Skrevet den 26. januar 2008 i Anmeldelser, Produkter | Ingen kommentarer »

- i hvert fald ifølge hjemmesiden MetaEfficient. Listen er baseret på anmeldelser fra hjemmesiden Flashlight Reviews og fra Amazons brugere.

De bedste lommelygter er:

  1. Fenix L2D-CE / Fenix L2D-CE Q5 Premium (kan bestilles hos LEDbutikken)
  2. Surefire L4 Digital LumaMax
  3. Inova X5 LED
  4. Arc AAA Premium
  5. Mag Instruments Mini Maglite
  6. Streamlight Propolymer 3C Luxeon

Læs en udvidet beskrivelse af lommelygterne på MetaEfficients hjemmeside.

LED-nyheder fra hele verden

Skrevet den 26. januar 2008 i Generelt | Ingen kommentarer »

På LEDnyt.dk finder du nyheder fra hele verden. Her kommer indlæg om udvikling af nye dioder, nye produkter, billeder osv.

FireStats icon Powered by FireStats