Arkiv for april 2008
Sugerør med lys
Skrevet den 16. april 2008 i Design | Ingen kommentarer »
Koreanske designere har opfundet endnu en ting, som du bare ikke kan undvære: Et sugerør med indbygget lys!

Du tænder lyset i sugerøret ved at “knække” det. Så har du lys på caféen eller når du skal læse i sengen. Flamingo-kruset, som sugerøret sidder i, er en del af designet – og kruset kan ikke bruges til en jordbær-milkshake! “A sip of LIght” er måske ikke særlig praktisk, men et skægt eksempel på hvordan funktion og design kan smeltes sammen.
Set hos Yanko Design.
LED byggeklodser
Skrevet den 12. april 2008 i Computer, Design, Produkter | Ingen kommentarer »
Et japansk firma har udviklet et byggesæt af LED enheder, som kan sammensættes som du ønsker. Byggesættets lysshows kan programmeres, så kun fantasien sætter grænser for hvad der kan vises.

Prisen for 1 dags leje af sættet er 5.000 USD og dertil kommer programmering til 2.400 USD. Nok ikke lige noget private kaster sig over, men man kunne godt forestille sig, at firmaer på messer, tv-stationer og bands måske vil undersøge mulighederne for et anderledes lysshow.
Se flere billeder og video hos Gizmodo.com.
Makrolys til digitalkamera
Skrevet den 11. april 2008 i Produkter | Ingen kommentarer »
Når man vil lave makrobilleder med sit digitalkamera skal lyset være i orden. Godt lys skal fjerne skygger og hjælpe kameraet med at fokusere. Denne “ring” monteres mellem dit stativ og dit kamera – og så er du ellers klar til makro. Prisen er ca. 80 EUR.
Set hos GeekAlerts.
Tastatur med LED
Skrevet den 3. april 2008 i Computer, Design, Produkter | Ingen kommentarer »
Nu har du mulighed for at få et tastatur med LED-lys i tasterne. Ikke helt så lækkert (og dyrt) som Optimus Maximus tastaturet, men det er da en start…
Set hos Digitimes.
Verdens største LED-lysekrone
Skrevet den 1. april 2008 i Design | Ingen kommentarer »
Stanley-teatret i Utica i staten New York (det nordøstlige hjørne af USA) kan nu prale af at have verdens største lysekrone – og ikke nok med det – lysekronen er tilmed udstykket med LED-lys.
Der er anvendt 328 stk. Philips Luxeon, der samlet trækker 1120 watt – set i forhold almindelige glødepærer, der ville have brugt 7 gange så meget strøm. Det kan sammenlignes med 1 dyppekoger mod 17 køleskabe. Udover det lave strømforbrug glæder man sig over, at LED’erne holder op til 7½ gange længere inden de skal skiftes.
Lysekronen er lavet af stål, glas og akryl, er ca. 10,7 meter i diameter, ca. 5 meter høj og vejer omkring 3,5 ton.
Se billeder hos GizmoWatch og Meyda Tiffany.


